Mine behandlinger


Dalskov Terapi 

Æblevangen 124

2765 Smørum


Tlf.: 60462567

Mail: kontakt@dalskov-terapi.dk


CVR: 37649279


Mine behandlinger




Tankefeltterapi TFT/EFT


Behandlingen er en kobling mellem samtaleterapi og kroppens eget energisystem, som vi kender det fra akupunktur. I stedet for at sætte nåle i din krop tapper jeg let med mine fingerspidser på akupunktur-punkterne (meridianpunkterne).


Som udgangspunkt vil jeg bede dig tænke på det problem, du er kommet til mig med. Det kan for eksempel være angst, en fobi, et traume, savn, sorg eller følelser som ukontrolleret vrede, depression eller en fysisk smerte.


Gennem samtaleterapi vil jeg bringe dig dybere ind i de følelser du mærker og fastholde dig der kortvarigt, mens jeg stimulerer meridianpunkterne på overkrop, hænder og i ansigt. Du er fuldt påklædt under hele behandlingen. 

 

Mit mål med hver behandling


Når behandlingen er slut, er det mit mål at du som klient


1) er rolig i dit hoved, dvs. at der ingen tankeaktivitet er,

2) føler dig fredfyldt i hjertet med en fornemmelse af, at alt er okay, og

3) føler dig lettere i kroppen end da vi startede.


Disse tre punkter er nemlig tegn på, at der er sket en forløsning, som går helt ned på det cellulære plan, og det er endepunktet for en god TFT/EFT behandling.


At jeg er certificeret er din garanti for, at jeg har arbejdet med klienter og at disse klienters ubehag er bragt i 0 (fjernet).


Matrix Reimprinting


Matrix Reimprinting er i familie med tankefeltterapi (TFT/EFT) og er en blid og samtidig enestående måde at bevæge sig ind i det automatiserede program som vores underbevidsthed er. Her gemmer vi alle overbevisningerne om ikke at være noget værd, ikke være god nok, pæn nok, klog nok, sød nok eller sjov nok. Føle sig misforstået, magtesløs, forkert og uden kontrol. Ikke føle sig set, hørt eller elsket.


Her ligger kilderne til stress, fobier og allergier. Her ligger traumerne som blev skabt da vi var børn. De øjeblikke, hvor vores krop frøs, fordi vi ikke kunne gøre andet. De oplevelser vi har lagt låg på, adskiller os fra (dissocierer) og fortæller os selv aldrig er sket.


Sådan foregår en MR behandling


Først skal vi have dæmpet de ubehagelige følelser du kommer i kontakt med, når du tænker på en specifik situation eller overbevisning. Når du er klar, finder vi sammen tilbage til det tidspunkt, hvor du første gang kom i kontakt med den følelse. Måske skal vi igennem flere steps for at finde frem til præcis den situation, der var udslagsgivende.


Jeg hjælper dig til at få kontakt med situationen i form af indre billeder/en film, som du husker den, da du var yngre samtidig med, at jeg stille tapper på specifikke punkter på din hånd og på dit ansigt. Jeg guider dig trygt igennem billederne, sørger for at du får bragt de rette hjælpere ind i dine billeder undervejs, og jeg sikrer, at du undgår at genopleve traumet og chokket.


Sidst i behandlingen sker reimprintingen, hvor vi sammen skaber et nyt indre billede fuld af støttende og gode overbevisninger, som erstatter det oprindelige billede.


StressCoaching


Stresscoaching er mere end og noget andet end klassisk coaching. Anvendes alene klassisk coaching på en stresset person risikerer jeg at forværre dennes stress eller at de forkerte beslutninger træffes. Stresscoaching er bygget således op:












Afstresning: Du skal først hjælpes over i en ressourcefuld tilstand, før klassisk coaching er effektiv. Dette gøres med en målrettet indsats og indsigt i vaner der kan ændres umiddelbart.


Læring: Du får nogle redskaber både til afhjælpning og til forebyggelse af stress. Dette er vigtigt, da det vil være med til at hjælpe dig både i din nuværende situation og ikke mindst til at kunne tackle eventuel fremtidig stress i andre situationer. Stresscoaching indeholder således også et element af læring. Læring kan f.eks. være at forstå stress, afstresningstekniker, proaktivitet, balance i livet osv


Klassisk coaching: Endelig indeholder stresscoaching klassisk coaching, hvor jeg som coach hjælper dig, som jeg vil hjælpe alle andre mennesker.


Stresscoaching er en proces. Dvs. det er mange små skridt i den rigtige retning. Fremskridtene er små i begyndelsen og bliver efterhånden større og større. Forløbet varer typisk 2-3 måneder.